Gennem de sidste mange år har koret haft omkring 40 medlemmer, men i løbet af de sidste par sæsoner er antallet vokset, så vi nu er lidt over 60 medlemmer. De to største – og nogenlunde lige store – stemmegrupper er alter og sopraner (big surprise – der er flest kvinder!).

Og selvom vores to herregrupper (tenor og bas) kun udgør en tredjedel af koret, kan de sagtens synge lige op med den mere østrogene del af koret.

Sopraner

Når enkeltstemmerne hos de højtsyngende sopraner smelter sammen til ét og vi får lov at synge igennem, er det med en masse energi og power – ikke noget kattejammer her!

Nogle gange bliver vores tålmodighed (og stemmebånd) sat på prøve i arrangementer, hvor vi rammer toppen af nodesystemet. Så er det om at spænde de veltrænede maver og trække vejret dybt.

Omvendt elsker vi også at blive udfordrede og det giver en fælles kick, når vi lærer at mestre en høj tone eller kompliceret frase.

Af og til ligger melodien i sopranstemmen, men ofte synger vi en over- eller mod-stemme, og melodien er at finde i en af de andre stemmegrupper. Så skrues der ned for poweren hos sopranerne, men ikke for energien. Mådehold er vigtigt.

En håndfuld af vores sopraner er klar på at besejre de helt høje toner, og i nogle af numrene er sopranerne delt i 1. og 2. sopraner, så der er noget der passer til et hvert stemmebånd.

Alter

Der er for det meste lige så mange alter som sopraner. I nogle af vores numre er alterne delt i 1. og 2. alter. Altstemmerne ligger i midten af det hele, og der skal lyttes og intoneres.

Når alterne har melodien, holder de andre stemmer sig i baggrunden, så altstemmen auditivt står forrest på scenen.

Oftest synger alterne andet end melodien. Vores alter er hurtige til at lære deres stemmer, og vi har hurtigt flerstemmighed i øvelokalet. Nogle læner sig op af noderne, andre bruger et godt gehør til at lære de nye stemmer.

Tenorer

Den mindste stemmegruppe i koret er tenorerne, men det betyder ikke, at tenorstemmen er mindre kraftfuld end korets øvrige stemmegrupper. Vores tenorer står sammen og har ikke problemer med at blive hørt i den samlede klang.

Også på dage med mandefald og måske kun en enkel tenor alene på banen er tenorstemmen sikkert repræsenteret. Sammen og hver for sig bærer tenorerne den øverste herrestemme og smelter ind i den samlede korklang. 

Basser

Lyden fra basserne varierer fra blød jazzbas til hård rock-vokal, så vi nøjes ikke med at brumme.

Vi synger meget forskelligt – fra bunden og grunden i flerstemmige passager til gentagelse af den samme basfigur i mange takter, og vi lægger bunden, som resten af koret trygt læner sig op af. Basstemmen er altid vigtig og fyldt med power – også når vi af og til synger melodi-stemmen.

Der er – lige som i resten af koret – altid god stemning i basgruppen. Både når vi synger og i pauserne.